Fra nærområde til
nærhed og livskvalitet

Magdalene Parkens nærområde tilbyder alt, hvad man kan få brug for i forbindelse med en
velfungerende hverdag. De daglige indkøb kan klares få hundrede meter fra hoveddøren, og når
den hjemlige kogekunst skal have et hvil, tilbyder Torvet alt fra dansk smørrebrød og
vellavet kromad til lækker take-away fra det lokale pizzeria.

Børnefamilien kan glæde sig over de nærtliggende skoler og institutioner, og når fritidsinteresserne skal plejes, tilbydes et bredt udvalg af sportsfaciliteter og rekreative muligheder inden for kort gå- eller cykelafstand.

Området fremstår åbent og indbyder til ophold og udfoldelser tæt på naturen. Adgang til hele bebyggelsen foregår ad den eksisterende vej fra Langhaven, og parkering placeres dels på en mindre parkeringsplads, der knytter sig til portnerboligerne og rækkehusene, og dels som parkering langs adgangsvejen. På den måde holdes trafikken med biler på ydersiden af bebyggelsen, så der opnås et roligt haverum på indersiden, til glæde og gavn for beboerne.

Aktiviteter og muligheder i overflod

Træning, leg og tid til eftertænksomhed.

Så snart du træder ud ad hoveddøren, er du tæt på uanede mængder af aktiviteter og muligheder. Området byder på alt, hvad hjertet kan begære, hvad enten du er til smukke slentreture langs stranden med sand mellem tæerne, en morgenløbetur i den smukke danske løvskov, mens solens første stråler hilser dig god morgen, en tur på golfbanen – hvad enten det er den smukke bane i Rungsted eller Søllerød, begge kun få kilometer væk – eller en tur på mountainbike igennem skoven på en af de mange anlagte cykelstier. Mulighederne er mange, og hvis man er et aktivt udendørsmenneske, så er det ikke til at få armene ned.

Trænger du til ro og tid til eftertænksomhed, er der rigeligt med grønne parker og fritidsområder, hvor du kan nyde naturen fra en bænk eller søbred – måske med en fiskestang. Du kan være heldig at høre en nattergal synge i Maglemosen en tidlig morgen, og her kan du også se de sjældne planter som kæruld eller den kødædende soldug.