Ambition om at opnå
DGNB Sølv-certificering

Magdaleneparken bliver certificeret efter DGNB-systemet, som vurderer bæredygtigheden
i bygninger indenfor social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. At Magdaleneparken
certificeres til sølv betyder, at byggeriet har et højt niveau af bæredygtighed, som er blevet dokumenteret
ved beregninger og dokumentation som er tredjepartsverificeret hos Green Building Council Danmark.

 

DGNB logo

Magdaleneparken opnår en høj score blandt andet indenfor livcyklusberegningen, som vurderer hvor stor indvirkning byggeriet har på det omkringliggende miljø, for eksempel ved udledning af CO2, og stoffer som er skadelige for vandløb og natur. Byggeriet scorer højt blandt andet fordi det er valgt at renovere de gamle bygninger, hvor de eksisterende konstruktioner genbruges, så der ikke udledes CO2 ved produktionen af nye materialer. Derudover er der i høj grad brugt træ i byggeriet, både til facader men også til bærende bygningsdele, for eksempel tagkonstruktioner. Hvor beton udleder store mængder CO2 ved produktionen, optager træer CO2 fra luften mens de vokser. Brugen af træ i byggeriet binder derfor drivhusgasserne på en måde hvor de ikke længere gør skade på klimaet.

Derudover er de valgte materialer belønnet for at have en lang levetid og minimal vedligeholdelse, hvilket giver høje point indenfor økonomisk kvalitet. Der er valgt materialer med dokumentation for miljøpåvirkningen via EPD’er, og der er valgt materialerne og løsningerne i boligerne, som sikrer at boligen er rengøringsvenlig.

Det ekstensive grønne område og de etablerede afvandingssytsemer gør, at Magdaleneparken scorer fulde points indenfor både vandhåndtering og biodiversitet. Afvandingssystemer på overfladen af terrænet skaber desuden ekstra værdi i form af et spændende og dynamisk udeområde, hvor børn og voksne kan udforske naturen og mødes De flotte gamle træer på området er bevaret i videst muligt omfang, og der beplantes med grønne områder som styrker den lokale biodiversitet i området, med lokale arter af blomster og planter, som tiltrækker bestøvende insekter, for eksempel brumbasser og sommerfugle.

Inden byggeriet står færdig skal Magdaleneparken gennemgå en test af indeluftens kvalitet, hvor afdampning fra byggematerialerne måles. Dette sikrer, at boligerne har frisk og ren luft. Magdaleneparken scorer højt indenfor dagslyskvalitet i DGNB-systemet, samtidig som at muligheden for privatliv er bibeholdt, fordi boligerne står relativt langt fra hinanden, og har store vinduespartier og kvalitetsruder med høj lysgennemtræning.